Helst bare kaffe og blogs, tak

Faktum er, at jeg skal rydde op. Og gøre rent. Men jeg vil allerhelst bare slupre kaffe af mine nyindkøbte RC krus og læse blogs. Og når det så ikke er sjovt mere, så vil jeg lave madplan.
Men gode ting kommer til den der venter. Eller ja, til den der kæmper motherfucking hårdt! Eller… bare er genetisk smuk eller klog.
Ej hvor jeg fabler. Nå…. Grunden til dette indlæg er faktisk at jeg har nogle nye tanker om bloggis. Om dens indhold.
Jeg fandt igår ud af, at jeg har dumpet et fag. Dansk sprog og grammatik. Jeg har får dumpet et fag faktisk. Fransk i gymnasiet. Og det havde rimelig fatale konsekvenser; et helt sabbatår. Måske er det også derfor jeg tager det så køligt. Jeg skal ikke holde nogle pauser fra studie, jeg bliver ikke smidt ud ect. Jeg skal faktisk bare have 2 timer ekstra fra sommer og et semester frem. Whats the big deal?
Men… Det fik mig til at tænke på, at jeg har brug for et sted at snakke om alt det her. Om skole, søde venner, røv venner, bullshit, sunshines, og nå ja… Hvad der nok bliver mest essentielt. Min krop og vægt. Det bliver sjovt. Eller… sjovt er et forkert ord. Jeg skal stoppe med at bruge det ord på uheldige tidspunkter.
Første gang i gruppeterapi bliver jeg spurgt om hvad jeg tænker om det, og jeg vælger simpelthen at svare: ”Det er da rigtig sjovt, at vi alle er så fucked up”. Ja Louise, hysterisk morsomt. Det skal nok blive godt.
Imorgen…. måske…. kommer jeg med et lille indlæg om mine tanker om vægt, overvægt og så videre.

Reklamer

Wine decanter bottle pendant light

Seriøs lang overskrift, right? Men det er jo hvad det er. Vin karaffel flaske pendel lys. 
Men flot er den. Hvis man er rigtig fiks på fingerne, så kan man evt. selv lave den, men ellers kunne man godt bare købe den. 
BilledeBillede

Min kæreste er en meget konservativ mand, og ikke et ondt ord om det, men det kan være lidt en udfordring når det kommer til indretning, men det her må absolut være lige ham!
Du kan få dem alle 5 for ca. 1900 kr, og 1 stk for ca. 600 lige http://www.etsy.com/dk-en/listing/168954639/wine-decanter-bottle-pendant-light?ref=sr_gallery_1&ga_ex=etsy_finds&ga_ref=etsy_finds&ga_utm_source=newsletter&ga_utm_medium=email&ga_utm_campaign=etsy_finds_021714_10004871284_0_0&ga_redirect=1&ga_filters=retro+chandelier&ga_search_type=all&ga_view_type=gallery

Baseboard

Farvet paneler. Hvad gir’ du mig? 
Som sagt, så er jeg i forholdsvis ny lejlighed og har mange tanker og planer jeg gerne vil arbejde videre med. Fx har jeg de sidste par dage gået og tænkt over farvet paneler. Det eneste billed jeg umildtbart har kunne finde var det her, fra bloggen http://fuckyournoguchicoffeetable.tumblr.com
Billede
Jeg er ret klar på den neon farvede version, men måske mere blå eller gul? Lækkert er det ihvertfald. Jeg tænker at man  ”bare” kan sætte det på med tape i den farve man vil have, så man ikke pludselig står med noget man har givet super mange penge for og måske er pisse besværligt at få væk. 

Concrete

Det er svært ikke at virke som en efteraber, når man vil lave et indlæg om beton! Men jeg har fået en pisse god idé… synes jeg selv. Haha.
Pt. ser vores sofabord arrangement sådan her ud
Billede

og jeg er faktisk ikke tilfreds. Selvom jeg har brugt lang tid på tanken om det, så fungerer det alligevel ikke rigtigt.
Og som sagt, så har jeg en idé. Rigtig mange blogs har vist deres egen DIY hvor de har lavet forskellige lys, kasser, bakker osv af beton, så hvorfor ikke. Jeg er stadig ret vildt med tanken om kakler, så den skal selvfølgelig også med.
Idéen er at tage en papkasse, beklæde den med plastik (så betonen ikke løber ud af evt. huller), lægge fliser i bunden også ellers bare fylde den med beton.
Jeg har en idé om, at lave et eller andet med papkassen, så der ligesom bliver lavet et ”hul” i betonen midt i, så man kan have fx magasiner eller grimme fjernbetjeninger i det hul.

Bacon

BilledeFornyelig er jeg flyttet i ny lejlighed, som jeg gerne vil starte helt forfra med. 
Den lejlighed jeg boede i før, var min kærestes alene før jeg flyttede ind, med alle mine genbrugs-nasse-flyttehjemmefra-ting, så vores lejlighed lignede faktisk lort. Men nu skal der andre boller på suppen! 
Jeg har fundet der her geniale udtryk, som jeg tænker skal hænge i spisestuen. 
Der er flere af dem her http://www.pinterest.com/pin/43276846392257193/ og med lidt Word snilde kan de jo bare printes ud og sættes i en billig IKEA ramme. 

 

Rundtur i systemet

Min plan for min blog er, at jeg igennem tiden vil forsøge at fortælle om mig selv og derfor også min sygdom. Idag var jeg til psykiater og derfor tænker jeg, at jeg nu vil præsentere min rundtur i systemet, dens plusser og minusser. Jeg vil ikke så meget komme ind på min sygdom og dagligdag med den, som sådan, men mere ”samarbejdet” med systemet.

En lørdag aften i 2010 bliver jeg indlagt på Center for Voldtægtsofre i Odense. Min mor har hentet mig, snakket med politiet og derefter kørt mig derhen. Jeg bliver undersøgt, behandlet osv.
Her får jeg en masse brochurer og et visitkort til en klinisk psykolog. Annemette. Jeg får af vide at jeg kan vælge at ringe til hende selv eller aftale med dem, at hun skal ringe til mig. Jeg vælger det første. Efter nogle dage får min mor mig overtalt til at ringe. Jeg starter hurtigt hos hende og jeg er ærlig talt begejstret for det offentlige og dens hjælp til mig. Jeg stopper hos Annemette efter ca. 10 måneder da jeg helt sikkert føler mig klar på egne ben igen. Men efter nogle måneder må jeg vende tilbage.
Efter 6 måneder går det op for mig at min kvote er opbrugt. Man har 12 sessioner hos en offentlig psykolog som hende. Mine er opbrugt. For længst. Imellem tiden har jeg fået så svær en depression at Annemette mener, at antidepressiv kan være vejen, så jeg kan fokusere på roden af mit problem og ikke kun at få min dagligdag til at fungere.
Antidepressiv skal udskrives af min læge. En læge jeg ikke kender eller faktisk aner hvem er. Da jeg på det tidspunkt var 17 besluttede min læge at en ungdomspsykiater skulle indover min behandling. Det ventede jeg på i rigtig rigtig rigtig mange måneder. Også fik jeg en tid. I kolding. I hverdagen. Behandling hver 14. dag. Ikke ligefrem gymnasie venligt. Hun hed også Annemette. Hun var tilgengæld ikke noget at være begejstret for. Men jeg fik mine piller og mine tider hos Annemette i Odense stoppede. Nu havde jeg kun ungdomspsykiatisk i Kolding. Der forresten var placeret samme sted som den lukkede for unge psykisk syge. Not nice. Hun var ubehagelig. Efter at jeg havde meldt afbud et par gange, grundet skole, ringede hun til mig. Jeg nåede ikke at svare. Hun ringede derefter til min mor. Det skal siges at jeg nu er fyldt 18. Hun fortæller min mor at jeg er dybt ustabil, faktisk nærmest psykotisk og til fare for alle og mig selv. Det er ikke sandheden.
Jeg vælger herefter at min læge skal ordinere min medicin, da jeg ikke længere vil samarbejde med hende. Hun tilbyder mig dog en plads i gruppeterapi, men jeg takker nej. Jeg har, og har altid haft, meget stor selvindsigt og ved på det tidspunkt, at det ikke er noget for mig.
Der går cirka et år, hvor jeg bare spiser antidepressiv og lever for mig selv i min nye lejlighed. Jeg flytter ind hos min søde kæreste. Jeg stopper så på gymnasiet og tingene falder fra hinanden. Jeg græder, græder og græder. Jeg vil faktisk ikke mere. Min kæreste kan heller ikke mere. Jeg får en akut tid hos min læge, som henviser mig til akut psykiatisk, så de kan tage stilling til om jeg er ”ustabil” nok til at få akutte psykolog behandlinger. Jeg husker tydeligt da damen derfra ringer til mig og spørger mig om min historie. Jeg fortæller, uden at blinke, for det har jeg gjort tusind gange før. Hun fortæller mig så, at jeg da absolut ikke er akut. Uden at vide, at jeg faktisk står på afgrunden. Det her er svært at skrive uden at græde, for jeg følte mig uretfærdigt behandlet. Om bag køen med mig. Køen er mellem 6-12 måneder lang. Min mor må betale for en privat psykolog til mig, uden tilskud fra kommunen, da de jo ikke har ressourcer til den slags (citat: damen på kommunen). Hun er sød, venlig og rar. Men ikke noget for mig. Efter 6 gange indser jeg, at det ikke er det rigtige. Hun behandler simpelthen ikke på en måde, der passer til mig. Her savner jeg Annemette ualmindelig meget. Altså, hende den første!
Imidlertidig har jeg fået tid på Ungdoms psykiatrisk, hvor jeg har timer med en psykiater der skal planlægge hvad der skal ske med mig. Jeg er ikke fan af psykiatrer. Vi beslutter at jeg skal i gruppeterapi, for det er hvad de kan tilbyde mig. Ventetid: 6-12 måneder.
For 6 måneder siden fik jeg tilbudt en plads. Tirsdag morgen kl. 8.15. Det var også her, at min undervisning på første semester lå. Hendes kommentar? ”Ja, der er jo mange som dropper deres uddannelse for at få behandling! Vil du overhovedet det her?”
Vil jeg det? Måske ikke. Men det er bedre end afgrunden.
Nu er jeg medicinfri og starter gruppeterapi i marts. Men forhelved…. Nogen skulle tage det offentlige system og slå det hårdt i ansigtet. For det var, hvad det offentlige gjorde med mig.